Om Montana — Let's create playful spaces

Det familieejede Montana Furniture har siden 1982 leveret personlig opbevaring til familier på tværs af generationer. Det danske high-end møbelbrand blev etableret af Peter J. Lassen, som også skabte det modulære Montana System. I dag er virksomheden ledet af Peters søn, Joakim Lassen, der er femte generation i møbelfamilien og oldebarn af fabrikant Fritz Hansen.

Som en billedhugger der starter med en abstrakt sten, startede jeg med en abstrakt firkantet kasse. Jeg fjernede alle unødvendige dele af kassen, så den til sidst fremstod med rundede kanter, manglende hjørner og tilbagetrukne fronter, Montanas design DNA.

Peter J. Lassen

En poetisk palette af 41 Montana farver

Montanas funktionelle og fleksible system kommer i 41 poetiske og komplekse farver udviklet i tæt samarbejde med den prisvindende, danske designer og farveekspert, Margrethe Odgaard.

Farver betyder alt. Stemning. Atmosfære. Identitet. I Montana er farver et altafgørende omdrejningspunkt for vores design. Vi vil påvirke og inspirere verden gennem farver. Lette og lyse. Mættede og dybe. Der er en farve til alt.

Udforsk farverne

Dansk design – produceret i Danmark

Alle Montana moduler er designet, udviklet og produceret i Danmark. Hver dag, i den lille by Haarby på Fyn, arbejder mere end 140 fagfolk hårdt for at opretholde de højeste standarder for produktion, lakering og montering for at sikre, at dit Montana møbel holder hele livet.

Siden 2007 har Montana udelukkende brugt vandbaserede lakfarver, som ikke indeholder sundheds- og miljøskadelige opløsningsmidler. Montana Systemet har Dansk Indeklima Mærkning, og virksomheden var et af de første møbelbrands i Europa til at blive certificeret med det officielle europæiske miljømærke, EU-Blomsten. Denne mærkning gælder for alle Montana Systemets møbler i MDF.

Læs mere om miljø og kvalitet

Peter J. Lassen — blandt anerkendte arkitekter

I 1954 skiftede Peter J. Lassen fra en stilling i den danske flåde til en karriere i møbelbranchen. Han nåede at arbejde sammen med anerkendte arkitekter som Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Piet Hein og Verner Panton, og samarbejdet med disse ses tydeligt i hans designs klare linjer.

Udover Peter J. Lassens og Joakim Lassens egne designs producerer Montana i dag også borde og stole designet af Arne Jacobsen, Verner Panton, Schmidt Hammer Lassen og Jakob Wagner.

Læs mere om Peter J. Lassen